Stella Maris lever af den natur, vi deler med vores gæster uden for vinduet. Derfor skal vi også værne om den.
For os er bæredygtighed et indbygget begreb, som gennemsyrer alle beslutninger, vi træffer, på tværs af hele huset – og som vi inviterer dig til at blive en del af.
Vi er stadig undervejs på vores grønne rejse, men har i 2023 nået en vigtig milepæl: Stella Maris er nu Green Key-certificeret.
Green Key er dels en streg under vores ambitioner, og dels en ledestjerne for det fortsatte arbejde mod et Stella Maris i pagt med både vores lokale miljø og det globale klima.
Mindst lige så vigtigt som det vi gør, er hvad du gør, når du besøger os: på Stella Maris har du altid muligheden for at træffe bæredygtige valg: i restauranten, på hotellet og i mødelokalerne – så du kan sænke skuldrene og nyde øjeblikket med god samvittighed.
Her på Sydfyn ønsker vi at skabe et åndehul for vores gæster, men uden at skabe åndenød for andre.
Det giver mening for os – vi håber, du har det på samme måde.