JOB

Tjener med sans for gode aftener

JOB

Tjener med sans for gode aftener

 

Hos Stella Maris søger vi en tjener, der kan mærke en gæst – og som ved, at en god aften ligger i detaljerne, tempoet og tonen ved bordet.

 

Hvem er vi?

Stella Maris er et hotel og en restaurant ved Svendborgsund. Huset er lille nok til, at man kender sine gæster, og ambitiøst nok til, at vi gør os umage hver eneste aften. Køkkenet arbejder med sæsonen og lokale råvarer, og i restauranten serverer vi gastronomi med udsigt over vandet.

Vi lægger vægt på nærværende service – ikke stiv formalitet, men overskud, omhu og en god stemning i huset. Vi er et team med højt humør, som hjælper hinanden, og hvor der er plads til at sætte sit eget præg på servicen.

 

Hvem er du?

Du har erfaring fra restaurant eller hotel, holder overblikket i et højt tempo, og du er glad for aften- og weekendvagter.

 

Vi tilbyder

  • Gode kolleger og et hus, hvor service og stemning går hånd i hånd
  • Frihed til at gøre servicen til din egen
  • Vagter primært eftermiddag og aften
  • Løn efter kvalifikationer
  • 30 timers stilling, start hurtigst muligt

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og et par ord om dig selv til vores restaurantchef Charlotte Ladefoged på chla@stellamaris.dk