36 skønne værelser

Vores 36 værelser er lækkert indrettet med inspiration fra New England-stilen og dekoreret med blå farver inspireret af himlen og sundet udenfor. Der er kræset om hver enkelt detalje i alle værelser, hvor indretningen både respekterer den originale bygningsstil og er tilsat moderne elementer. Værelserne har hver deres unikke indretning tilpasset rummets størrelse og lysindfald.

Udover vores Romantic Suite tilbyder vi en juniorsuite, flere forskellige dobbeltværelser, to enkeltværelser samt handicapvenlige værelser. Nogle af værelserne er placeret i den oprindelige, nyrenoverede hovedbygning – andre er placeret i den nybyggede værelsesfløj. I værelsesfløjen har alle værelser enten terrasse eller balkon – nogle endda med flot udsigt over Svendborg Sund.

Kæledyr må desværre ikke medbringes, da alle vores værelser er allergivenlige.

Romantic suite

Vores Romantic Suite er hotellets absolutte perle. Suiten er beliggende i hovedbygningen og sætter rammerne for en uforglemmelig oplevelse med både himmelseng og sin lyse og romantiske indretning. Suiten har udsigt over haven og har egen tagterrasse, hvorfra man kan se over Svendborg Sund. Den fantastiske udsigt kan også nydes fra 2-personers jacuzzien placeret i det ekstra store badeværelse.

Pris pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer.

Fra 3.095,-

Junior suite – værelse no. 9

Den lyse og rummelige junior suite er indrettet i en smagfuld og charmerende stil. Her er rammerne sat for en lidt mere luksuriøs oplevelse. Suiten har udsigt over haven og Svendborg Sund, som du både kan nyde fra den behagelige siddegruppe foran vinduet og den 2 personers jacuzzi i det store badeværelse.

Pris pr. suite pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer

Fra 2.595,-

Familieværelse

Hotellets familieværelse består af to værelser med mulighed for connecting door. Begge værelser er beliggende mod haven og har egen balkon med udsigt over Svendborg Sund (1.sal). De er indrettet i en lys og luksuriøs stil med inspiration fra vandets blå farver og en klassisk New England-stil.  Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 4 personer

Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 4 personer

Fra 3.590,-

Familieværelset kan ikke bookes online, dette skal ske direkte til hotellet.
Ring til os på 62 21 25 25.

Dobbelt Deluxe værelse

Vores dobbelt de luxe værelser er lyse og rummelige med lidt mere plads end de andre dobbeltværelser. De er fortrinsvis beliggende i den nye bygning med den smukkeste udsigt til Sundet og med enten balkon eller egen terrasse. Alle har lækre detaljer og er indrettet smagfuldt og roligt med inspiration fra vandet. Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer

Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer

Fra 2.195,-

Dobbelt superior

Hotellets dobbelt superior værelser er lyse og hyggeligt indrettet. De findes både i hovedbygningen og i den nye bygning. Alle er indrettet klassisk med inspiration fra vandet udenfor og med lækre detaljer.

Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer

Fra 1.395,-

Dobbeltværelse classic

Hotellets standard dobbeltværelser er beliggende i hovedbygningen. Alle er indrettet i romantisk stil og tilpasset det enkelte værelses oprindelig arkitektur og indretning.

Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer

Fra 1.295,-

Lille dobbeltværelse

Vores små dobbeltværelser er beliggende i hovedbygningen med vandudsigt. Alle er indrettet individuelt og med romantisk stil.

Pris pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 2 personer

Fra 1.295,-

Enkeltværelse

Hotellets enkeltværelser varierer i størrelse og indretning. De er beliggende mod gårdspladsen og indrettet meget individuelt, dog er alle værelserne holdt i en lys og luftig stil. Indretningen giver en rolig følelse og en stemning af badehotel.  

Pris pr. standard enkeltværelse pr. nat inkl. morgenmad v/ 1 person

Fra 1.095,-

Handicapvenligt værelse

På hotel Stella Maris forefindes 4 handicapvenlige værelser. Værelserne er beliggende i den nye værelsesfløj med nem tilgang og elevator. De handicapvenlige værelser tager hensyn til behovet for ekstra plads rundt om sengen, på badeværelset mv. Værelserne er endvidere indrettet med fokus på de særlige behov som dårligt gående / kørestolsbrugere måtte have.

Pris pr. værelse pr. nat v/2 personer inkl. morgenmad

Fra 1.795,- og 1.995,-

Handicapvenligt værelse kan ikke bookes online, dette skal ske direkte til hotellet. Ring til os på 62 21 25 25.