En aften i selskab med Claus Holm, der genskaber mad og minder helt fra begyndelsen.
Torsdag den 20. oktober kl. 18.00 rejser vi tre årtier tilbage i tiden, og giver Claus dirigentstokken til køkkenteamet på Stella Maris.
Sammen med vores kokke genskaber Claus en 5-retters menu med vin fra dengang det hele startede: En tid uden tøven, uden kompromis – kun fokus på den næste tallerken.
Claus bliver på aftenen flankeret af sin tidligere kokkeelev, Lui Jensen, som i flere år arbejdede tæt med Claus på Restaurant Gaasen i slut 90’erne.
Sammen vil de dele anekdoter, refleksioner og forsøge at sætte ord på hvordan modstand har skabt et stærkt venskab.
Det bliver vildt, intimt, sjovt, tankevækkende – og forbandet velsmagende. Velbekomme.
Per person kr. 1.595,-
Bemærk: Begrænset antal pladser.